side 7

Huset består af kælder, grundplan, yderligere 5 etager, loftsrum og endelig tagterrassen. Husets bølgende former bryder med alle gængse stilarter og der er næppe en eneste ret linie i hele huset og ikke en eneste væg, idet alt hviler på søjler. Man kan opfatte huset som en gigantisk skulptur inspireret af naturens former, og man finder ikke en lignende bygning i hele verden.

Casa Milá set fra Passeíg de Gràcia. På vinterbilledet kan man se de bølgende former på hele bygningen, men ikke korset øverst.

Huset var oprindeligt ment som en hyldest til Jomfru Marie, som skulle krone facaden bærende på Jesus-barnet, men på grund af optøjer mod kirken i juli 1909 blev dette aldrig færdiggjort. Bygherren ønskede ikke skulpturen efter optøjerne. Bygningens facade kan tolkes som Middelhavets bølger som svulmer op forneden, nærmer sig Jomfruen og dør til sidst ud ved hendes fødder. Den meget troende Gaudí mistede naturligt nok interessen for bygningen da kunstværkets egentlige formål forsvandt og den blev færdiggjort af en af hans assistenter.


Loftrummet med de utallige kædelinier er nu udstillingslokale

I nogle af rummene i Casa Milá kan man se fantastiske gulvmosaikker hvor Gaudí udnytter sin store viden om geometri.
Loftsrummene har serier af kædelinier udført med mursten. I loftsrummene kan man desuden se nogle af de modeller Gaudí anvendte i til at finde tryk- og trækkræfter i kupler.

Tagterrassen har skorstene og udluftningskanaler der minder om mystiske væsener fra eventyr som f.eks. "Ringenes herre". I modsætning til farveorgiet på Palau Güells tagterrasse er alle skorstenene her (med undtagelse af én) dækket med hvide keramikstykker eller med mørke (grå-brune-sorte) farver.

Navnet La Pedrera (stenbruddet) skyldes at byens befolkning ikke satte pris på bygningen og Casa Milà blev genstand for en massiv latterliggørelse. Ikke desto mindre betragtes Casa Milà nu som Gaudís mesterværk, fordi det viser alle de tekniske ressourcer og udtryk han beherskede.